Sommeren byder på en lang række modediller, som du med garanti vil kunne se i skolegården. I denne artikel kan du læse mere om de helt store tendenser, der vil dominere sommeren blandt de mindste.

Der findes mange forskellige modediller blandt børn og unge, og de skifter fra sæson til sæson. Denne sommer byder på flere gengangere, men der er også helt nye modediller, som ikke tidligere har været udbredt.

Herunder kan du læse mere om fire af slagsen – fra de søde og spændende Hatcihimals til velkendte klassikere som Pokémon. Der vil være flere modediller end nedenstående, men dette er blot et udpluk.

#1: Hatchimals

Hatchimals er søde figurer, som du ikke kender identiteten på, når du køber dem. De skal først udklækkes, hvorefter du får syn for sagen. Overraskelsesmomentet er med til at gøre Hatchimals spændende og sjove, og det har været med til at gøre dem til det mest populære legetøj i år.

Da du ikke kender identiteten på den Hatchimal, du udklækker på forhånd, kan du risikerer at få en, som du har i forvejen. Du kan dog også risikere at få en Hatchimal, som er sjælden, og nogle af dem er endda penge værd.

#2: Løbehjul

Et løbehjul er ikke nogen ny tendens, og det har været populært i mange år i træk. Alligevel har de en berettigelse på listen, da du ikke kan bevæge dig ned i en skolegård eller skatebane, uden du ser børn og unge fræse rundt på løbehjul.

#3: Pokémon

Hvis du ikke allerede har lagt mærke til det, så er Pokémon-dillen virkelig blusset op igen. Det skete også for år tilbage, da Pokémon Go første gang så dagens lys. I dag er interessen dog vokset, så det ikke udelukkende er Pokémon Go, men hele franchisen.

Børn og unge køber Pokémon-kort på nettet, som risikerer at indeholde kort, der har en utroligt høj værdi. Nogle af pakkerne er af ældre dato, som endnu ikke har været åbnet, mens der også bliver produceret nye Pokémon-kort.

#4: Airtrack

Airtrack er en form for trampolin, som dog har en lang række andre egenskaber. Det er en lang bane, som kan anvendes af gymnaster til at lave sports- og træningsøvelser – men den altså ikke udelukkende henvendt til elitegymnaster.

Et airtrack skal fyldes med luft, hvorefter det er muligt at hoppe op i luften på den. Den placeres blot på græsplænen, og så er den klar til brug. Det er vigtigt, at den holdes ren og fri for støv, når den er i brug, da det kan medføre fare for skred.

Du kan få airtracks hos populære forhandlere som Fætter BR og øvrige legetøjsbutikker. Du kan også få professionelle airtracks, men de er ikke beregnet til brug af børn, hvorfor det er væsentligt, at du sikrer dig, at den er egnet til børn, før du investerer i en.